Vores bud på de 11 bedste luksushoteller i København

Manon les suites luksushoteller i københavn

København byder på et højt niveau når det kommer til luksushoteller og det har været svært at bagrænse sig til 11 stk. De luksuriøse 5-stjernet hoteller er til at få øje på når man bevæger sig rundt i vores skønne hovedstad. Gør dig selv den tjeneste at forkæl dig selv med en overnatning på de disse 10 hoteller mindst én gang i løbet af dit liv. Det er en oplevelse for sig at bo på disse hoteller og de har hver især noget helt særligt og unikt at byde på. Her er vores bud på de 10 bedste luksushoteller i København.

Villa Copenhagen

Hotel villa copenhagen

Pris: 1.500-5.000 kr. pr. overnatning
Faciliteter: Udendørs pool, Sauna, Restaurant, Bar/lounge, Gratis wi-fi, Kæledyr tilladt, træningscenter, Roomservice.

Villa Copenhagen er Københavns nyeste bud på et lækkert 5-stjernet luksus hotel helt centralt i byen. Hotellet skiller sig ud med sin lækre opvarmet udendørs swimmingpool på hele 25 meter i længden, som kan bruges året rundt. Forkæl dig selv med en dukkert og en tur i saunaen. Hotellet byder på ro og afslapning i flotte skandinaviske rammer, hvor der er kræset for detaljerne i indretning. Er du til god mad og drikke kan du nyde et fremragende måltid i hotellets egen restaurant og lækre cocktail i hotellets fascinerende gårdhave bar.

Manon Les Suites

Hotel manon les suites

Pris: 2000-4000 kr. pr. overnatning.
Faciliteter: Parkering, Gratis wi-fi, Familieværelser, Spa- og wellnesscenter, Swimmingpool, Kæledyr tilladt, Bar.

Det er svært ikke at nævne Manon Les Suites når man taler om luksushoteller i København. Det er især deres balinesiske poolområde der er omdrejningspunktet for hotellet og som virkelig springer i øjnene når man kigger på dette luksuriøse 5-stjernet eco hotel centralt i København. Poolområdet er overdækket og teknisk set indendørs og er dermed et sted hvor man kan slappe af, nyde en drink og bade i poolen, hele året rundt. Hos Manon Les Suites er der virkelig kræset for detaljerne og det er et gennemført koncept hele vejen igennem. Hotellet er et flot harmonisk eksempel på en kombination af diskret luksus og bæredygtighed.

NIMB


Pris: 4.500-20.000 kr. pr. overnatning
Faciliteter: Parkering, Gratis wi-fi, Spa- og wellnesscenter, Swimmingpool, Kæledyr tilladt, Lufthavnstransport, Bar.

Nimb er det eksklusive boutique hotel centralt i København som er i en klar liga for sig. Nimb byder på diskret luksus i eventyrlige rammer og ligger i forbindelse med Tivoli. På hotellet finder du en 300 m2 luksuriøs welness afdeling, ligesom der er luksus og afslapning ved Nimb Roof som er et stort og eksklusivt terrasseområde på taget med en lækker opvarmet swimmingpool, lavet i flotte grønne italienske mosaiksten. Nimb byder på både Butler Service og Concierge services. Derudover kan du finde et gastronomisk univers og nyde kulinariske oplevelser ud over det sædvanlige i de gode restauranter beliggende på hotellet. Book overnatning her.


Læs også: Spaophold i Sverige – Disse badehoteller i Sverige SKAL du besøge


d’Anglettere


Pris: 3350-16.000 kr. pr. overnatning
Faciliteter: Gratis Wi-Fi, Wellnessafdeling, Indendørs pool, Aircondition, Vaskeri.

Vi kommer ikke uden om d’Anglettere på denne liste som nok også er det luksushotel i København som er bedst kendt blandt den brede befolkning, og med god grund. Det er nemlig stadigvæk et af de absolut bedste luksushoteller i København. Alt på d’Anglettere er er gennemført, faciliteterne er i top, udsmykningen er fantastisk og den ikoniske bygning med beliggenhed lige ud til Kgs. Nytorv er noget helt særligt. Et top 5-stjernet luksus hotel i København og som oftest også her de fleste berømtheder overnatter når de besøger København. Derudover kan d’Anglettere prale af restauranten Marchal der siden 2014 har haft en Michelin-stjerne, samt Balthazar Champagne Bar, hvor der serveres mere end 160 forskellige slags Champagner og champagnecocktails, såvel som klassiske cocktails.

Skt Petri


Pris: 1.000-2.000 kr. pr. overnatning
Faciliteter: Gratis Wi-Fi, Parkering, Aircondition, Room Service, Fitness.

Hotel Skt Petri er et luksus hotel i København i afslappende omgivelser.  Skt Petri ligger kun 5 minutter fra Nørreport og dermed meget centralt i København. Værelserne er rummelige og der er en hyggelig atmosfære. På hotellet er der fitness center med Sauna og mulighed for at bestille massage på værelset. I gårdhaven kan du nyde en drink om sommeren eller spise et lækkert måltid. Du kan også opleve København som en lokal med cykeludlejning til 160 DKK pr. dag. Der er en smuk udsigt over København fra de fleste værelser og hvis man er heldig kan man endda skue til Runde tårn. På hoteller er der flere forskellige restauranter i særklasse, ligesom der er mulighed for room service. Skt Petri er det oplagte valg hvis du ønsker at prøve et luksus hotel i København til en overskuelig pris.


Læs også: Her får du det bedste smørrebrød i København


Copenhagen Marriot Hotel


Pris: 1.000-2.000 kr. pr. overnatning
Faciliteter: Gratis Wi-Fi, Aircondition, Fitness, Spa, Room Service.

Copenhagen Marriot Hotel ligger med fantastisk udsigt lige ved Københavns kanal hvor der især om sommeren emmer af liv med havnebade og både på vandet. Copenhagen Marriot er et 5-stjernet hotel med rummelige værelser der alle har en flot indretning og god udsigt. På hotellet kan man nyde godt af faciliteter som Restaurant og Bar, Udendørs terrasse ved vandet, Executive Lounge, Fitness center og Wellness-behandlinger. Hoteller ligger kun 5 minutters gågang fra Tivoli og tæt på Fisketorvet shopping center. Copenhagen Marriott Hotel er også et velegnet hotel til møder, konference og andre events.

71 Nyhavn Hotel

Pris: 2.000-8.000 kr. pr. overnatning
Faciliteter: Gratis Wi-Fi, Restaurant, Bar, Room Service.

71 Nyhavn Hotel er et ikonisk hotel centralt i København med en underspillet luksus. Lige ud til Københavns kanal er man tæt på det pulserende byliv, men samtidig i beroligende omgivelser ved vandet. Man befinder sig selv i historiske omgivelser og i et fredet pakhus der emmer af elegance. 71 Nyhavn Hotel er perfekt til et romantisk ophold for 2 og indbyder til ro og afslapning. Hotellet byder på en kunstsamling fra kendte danske kunstnere gennem tiden som Asger Jorn, Carl-Henning Pedersen, Ejler Bille mf. Når du bor på 71 Nyhavn Hotel kan du med fordel besøge restauranten SEA by Kiin Kiin som er beliggende på hoteller. Her får du sydøst asiatisk gourmetmad som blandt andet har fået 5-stjerner i Børsen. Prøv deres Omakase menu hvis du kunne tænke dig en oplevelse udover det sædvanlige.

Hotel Sanders

Pris: 2.000-15.000 kr. pr. overnatning
Faciliteter: Gratis Wi-Fi, Spa, Restaurant, Cocktail Bar, Room Service.

Hotel Sanders er et af de luksushoteller i København der byder på diskret luksus i nogle utrolig flotte omgivelser hvor der er kræset for hver en detalje. Beliggenheden er central lige ved Kgs. Nytorv og det Kongelige teater. På hotellet finder du en unik gårdhave hvor man kan få timer til at gå med at sidde og nyde en forfriskning og læse en god bog. Et andet populært sted på hoteller er tagtaressen på 5-sal der byder på en unik oase med tropiske planter og ikke mindst en fantastisk udsigt over byen. Her kan du nyde kaffe, drinks og snacks fra baren. På hotellet er der restaurant med et lille, men godt udvalg af delikate retter. Hotel Sanders er steder hvor man kan komme ned i gear og nyde de diskrete luksuriøse rammer på samme tid.

Hotel Herman K

Pris: 1.500-5.000 kr. pr. overnatning
Faciliteter: Gratis Wi-Fi, Bar, Restaurant, Room Service.

At bo på Hotel Herman K er en oplevelse udover det sædvanlige. Det unikke boutique hotel er ikke som andre og skiller sig markant ud med en vovet og sågar lidt futuristisk stil med et minimalistisk og nordisk twist. Når man kommer ind på hotellet bliver man med det samme mødt af en anderledes lobby som består af en bar og et kæmpe træ som er et kunstværk der hænger ned fra det 12 meter høje loft. Værelserne på hotellet er unikke og luksuriøse. Der er forskellige værelsestyper og luksus suiter. Nogle værelser har sågar privat balkon eller egen tagterrasse. Hotellet har også en tagtaresse til alle gæster hvor du kan nyde et godt glas vin, en cocktail elller en kop kaffe. I restaurant ROXIE kan du spise mad i verdensklasse, hvorefter du kan nyde en drink i cocktail-baren. Dagen efter kan du se frem til en lækker økologisk morgenmad bestående af alle de lækkerier du kan komme i tanke om.

Hotel Nobis

View this post on Instagram

Another day in Copenhagen

A post shared by Nobis Hotel Copenhagen (@nobishotelcopenhagen) on

Pris: 2.000-18.000 kr. pr. overnatning
Faciliteter: Gratis Wi-Fi, Restaurant, Bar, Spa, Fitness.

Hotel Nobis er et 5-stjernet hotel der ligger centralt i København lige ved Tivoli. Værelserne er rummelige og udført i en klassisk stil med et moderne touch. Når du bor på hotellet har du fri adgang til det lækre Fitness center, ligesom du har adgang til Sauna og Hamam. Der er Room Service tilgængelig og der er alt man skal bruge på værelserne inkl. kaffemasskine. På hotellet ligger Noi Copenhagen som er en gourmet restaurant der laver mad med de bedste råvarer og retter med inspiration fra hele det europæiske køkken. I forlængelse af restauranten ligger The Marble Bar, hvor du kan nyde en god cocktail. Hvis du vil have noget ekstra ud af dit ophold kan du booke en privat vinsmagning som en hyggelig og lærerig start på aftenen.

Hotel Skt. Annæ

Pris: 1.500-3.000 kr. pr. overnatning
Faciliteter: Gratis Wi-Fi, Restaurant, Bar, Spa, Fitness,

Hotel Skt. Annæ er et 4-stjernet hotel der alligevel har forvildet sig vej til denne liste over luksushoteller i København. Det skyldes primært hotellets gode beliggenhed lige ud til Skt. Annæ plads og så de flotte rammer som hotellet byder på. Der er tale om 4-stjernet luksus med pil op. Der er en lang række forskellige værelsestyper at vælge mellem og generelt får man god værdi for pengene. Værelserne er dekoreret nydeligt, med farver inspireret af den danske maler Vilhelm Hammershøi. Hotellet har en tagtaresse med en flot udsigt. Derudover ligger hotellet i forbindelse med Restaurant Sankt Annæ som er en frokostrestaurant med klassisk dansk smørrebrød som er anbefalet i Michelin-guiden. Når du bor på Hotel Skt. Annæ er du kort gåafstand fra at opleve det historiske København, herunder Amalienborg, Kgs. Nytorv, Nyhavn, Kastellet og den lille havfrue.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *